154
foyles mest afsidesliggende Kroge og sno sig lydløst frem gennem Mørket? Hvilket Instinkt viste denne Skygge Vej gennem en Mængde Gallerier, der vare saa snævre, at man maatte anse dem for aldeles ufremkommelige? Hvorfor listede dette gaadefulde Væsen sig stedse hen i Retning ad Malcolmsøen? Hvorfor styrede det ufravigelig altid hen til Simon Fords Bolig, og alt det med en saadan Forsigtighed og Snuhed, at det hidtil ikke var blevet opdaget. Hvorfor sneg det sig lige hen under Hyttens Vinduer og anspændte sig for gennem Skodderne at opfange Brudstykker af den Samtale, som førtes derinde?
Og naar nogle Ord virkelig trængte ud til det, hvorfor truede saa dets knyttede Haand ildevarslende ad det fredelige Hus? Hvorfor mumlede dette Væsen stedse, som i indædt Raseri:
»Hun og han? — Aldrig!!«
