Side:Det sorte Indien.djvu/171

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

167

Del af Byen, og som Modsætning hertil Auld-Recky med sine Sammenhobninger af Bygninger og sammenfiltrede Net af Gader. To Punkter ragede op over det altsammen — det paa Toppen af Basaltklippen optaarnede Slot og Calton-Hill, som paa sin afrundede Top bærer Ruinerne af et græsk Monument. Prægtige Alléer førte til alle Sider fra Byen ud i Landet. Mod Nord skar en Havarm, Forthbugten, sig dybt ind i Kysten og her saas ogsaa Indløbet til Leith's Havn. Imod Vest strakte Newhaven's og Porto Bello's skønne Kyststrækninger sig. Langt derude paa Søen saas hist og her nogle Baade, og flere Dampere i forskellig Afstand fra Kysten sendte deres Røgsøjler mod Himlen. Paa den anden Side laa det smilende, grønne Landskab, og fra den jævne Slette hævede sig hist og her Bakker. I det fjerne kastedes Solens Solens Straaler tilbage fra Lomond-Hills og andre Bjærge, der lyste, som om den evige Sne bedækkede deres Toppe.

Nelly formaaede ikke af fremføre et Ord. Det svimlede for hende, hendes Kræfter svigtede hende, hun følte, hvorledes hun sank sammen ved dette gribende Naturskuespil, og faldt derpaa bevidstløs tilbage i Harrys Arme.