168
Attende Kapitel.
En mærkelig Tildragelse.
Med Nelly i sine Arme steg Harry, fulgt af John Starr og Jack Ryan, atter ned af Arthur-Seat's Skraaninger. Det var Hensigten, efter nogle Timers Ro og efter at have indtaget en styrkende Frokost i et Hotel, at ende Udflugten med en Fodtur gennem Søernes skønne Land.
Nelly havde snart genvundet sine Kræfter. Nu kunde hun, uden at det generede hende, holde sine Øjne helt aabne og lade sine Lunger i dybe Aandedrag indsuge den oplivende, velgørende Luft. De grønne Træer, de brogede Planter, den blaa Himmel, kort sagt: alt udfoldede sin Farvepragt for hende.
Paa Jærnbanestationen steg hun og hendes Ledsagere ind i en Kupé og vare snart efter i Glasgow. Derefter gik de til Ro og laa den Nat i Hotellet.
Den næste Morgen tidlig tog de med Eksprestoget og befandt sig i Løbet af kort Tid ved den sydlige Ende af Lomondsøen.
»Det er Rob Roy's og Mac Gregor's Land!« sagde John Starr; den Egn, som Walter Scott har besunget saa poetisk. Du har ikke tidligere gjort Bekendtskab med disse Landskaber, Jack?
»Jeg kender dem kun af de talrige Sange, som taler om dem, Hr. Starr,« svarede Jack Ryan, »og naar et Land bliver besunget saa meget, maa det vel være skønt.«
