Side:Det sorte Indien.djvu/173

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

169

»Det er det sandelig ogsaa,« forsikrede Ingeniøren, »og vor kære Nelly vil herfra kunne bringe de smukkeste Minder hjem med sig.«

»Med en Fører som Dem, Hr. Starr,« bemærkede Harry, »er vi dobbelt heldig stillede; thi jeg haaber da, De vil fortælle os Landets Historie, medens vi betragter de forskellige Egne af det.«

»Gerne,« lovede Ingeniøren, »for saa vidt min Hukommelse slaar til, — men kun paa den Betingelse, at den lystige Jack kommer mig til Hjælp. Bliver jeg træt af at fortælle, saa maa han synge.«

»Det behøver De ikke at bede mig om to Gange,« svarede Jack øjeblikkelig og istemmede nogle muntre Strofer.

Toget passerede Dumbarton, hvis Slot har en højst malerisk Beliggenhed paa Toppene af to høje Basaltklipper.

Dumbarton ligger paa det Sted, hvor Clyde og Leven flyde sammen. Her mindede John Starr sine Ledsagere om forskellige Begivenheder af Maria Stuarts Historie. Fra denne Borg afrejste hun til Frankrig for at ægte Frants den Anden og blive Dronning af Frankrig. Her havde den engelske Minister i 1815 haft i Sinde at sætte Napoleon i Fangenskab; men tilsidst blev Øen St. Helena foretrukket for dette Slot, og Englands Fange kom derfor til at henleve Resten af sine Dage paa hin ensomme Klippe i Atlanterhavet.

Kort efter standsede Toget i Balloch nær ved et Bolværk, som førte ned til Søen.

Der laa en Dampbaad, som bar Navnet »Sinclair«, og ventede paa at modtage de Turister, som i stort An-