Spring til indhold

Side:Det sorte Indien.djvu/207

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

203

Alt Arbejde i Ny-Aberfoyle blev for den Dag lagt til Side.

Værkførere og Arbejdere, alle vilde personlig give Mode for at hædre og lykønske deres gamle Formand og hans Søn. De følte det som deres Pligt ved denne Lejlighed at lægge al den Agtelse og Ærbødighed for Dagen, som de nærede for de to Mænd, hvis Mod og utrættelige Anstrengelser Ny-Aberfoyles opblomstrende Virksomhed ene og alene maatte tilskrives.

Klokken elleve skulde Vielsen finde Sted i Kapellet paa Bredden af Malcolm-Søen.

Til det nævnte Klokkeslet saa man seks Mennesker træde ud af Simon Fords Hus. Harry med sin Moder under Armen og den gamle Formand med Nelly. Efter dem fulgte John Starr, tilsyneladende rolig, men dog meget agtpaagivende overfor alt, hvad der foregik rundt omkring, og endelig Jack Ryan, der saa udmærket ud i sin klædelige Dragt som skotsk Militærmusiker.

Derpaa kom Formændene for Værkets forskellige Afdelinger, Coal-Citys Notabiliteter[1], den gamle Formands Venner og Kolleger samt endelig hele den øvrige Del af det store Arbejdersamfund, som udgjorde Coal-City's egenlige Befolkning.

Det var en af disse lumre Augustdage, der navnlig i nordligere liggende Lande ere saa ubehagelige. Den uvejrsvangre Luft trængte helt ned i Gruben, hvor Varmen i Dag var usædvanlig trykkende. Luften var ligesom mættet med Elektricitet. Man havde iagttaget en

paafaldende Falden i Barometerstanden, hvilket var meget

  1. Fornemste Personer.