209
Den havde til al Lykke endnu ikke naaet de højere, eksplosive Luftlag, hvor Gassen var strømmet op.
Den tro Fugl tøvede først et Øjeblik ligesom forbavset; men lige saa snart det gik op for den, hvem det var, der kaldte paa den, lod den den brændende Væge falde ned i Søen, beskrev søgende en stor Bue og dalede ned og satte sig ved den unge Piges Fødder.
Da lød et højt, forfærdeligt Skrig. Det var sidste Gang, at den gamle Silfax' Stemme lød; thi i det samme Øjeblik Jack Ryan lagde sin Haand paa Baadens Ræling, styrtede Oldingen sig, i rasende Fortvivlelse over at se sin Hævnplan tilintetgjort, i Søens Bølger.
»Frels ham! Frels ham!« raabte Nelly med hjerteskærende Stemme.
Harry sprang ud i Søen og havde snart naaet Jack Ryan, sammen med hvem han dykkede flere Gange for at finde Silfax.
Men deres Anstrengelser vare forgæves.
Malcolmsøens Vande gav ikke Slip paa deres Bytte, de havde for evigt lukket sig over den gamle Silfax.
Toogtyvende Kapitel.
Sagnet om den gamle Silfax.
Seks Maaneder efter de nys fortalte Begivenheder blev Harrys og Nellys Vielse, der var bleven afbrudt paa
