34
Flere Gange vendte Harry sig pludselig om og troede at høre en fjærn Støj eller at se et flimrende Skær langt bagved. Men det maatte være Sansebedrag: alt forblev mørkt og dødsstille.
Femte Kapitel.
Familien Ford.
Nogle Minutter efter havde den unge Bjergmand og hans Ledsager naaet en Lysning — hvis man kan anvende denne Betegnelse paa en stor, halvmørk Hule, hvortil kun nogle faa svage Straaler af Dagslyset kunde finde Vej ned gennem en smal, umaadelig dyb Skakt, der gennemskar alle de ovenover liggende Jord- og Skiferlag. Igennem denne uhyre Skorsten tilførtes der ogsaa Gruben frisk Luft.
I den omtalte Hule havde nu Simon Ford og hans Familie i ti Aar haft en i Skiferklippen udhugget underjordisk Bolig, »Villaen«, som den gamle Formand spøgende plejede et kalde den.
Simon Ford var — takket være et langt, arbejdsomt Liv — ret velhavende og kunde meget godt have Baad til at bo oppe i Sollyset, i et hyggeligt lille Hus, omgivet af Blomster og Frugttræer; men baade han selv og hans Familie havde foretrukket at blive i Gruben, hvor de følte sig lykkelige, idet de fuldstændig stemmede overens med hverandre i Tanker og Tilbøjeligheder.
