Side:Det sorte Indien.djvu/68

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

64

Gud give nu, at den nye Drift maa vare i mange, mange Aar, og gid et naadigt Forsyn vil lade mig lukke mine Øjne inden vort nye Kulleje er udtømt!«

Harry delte naturligvis nok de andres Glæde, men hans Tanker vendte dog bestandig tilbage til de mange uforklarlige Tildragelser, der i den senere Tid vare gaaede forud for det nye Kullejes Opdagelse, og disse Tanker gjorde ham noget urolig og bekymret med Hensyn til Fremtiden.

Man vendte nu tilbage til Simon Fords Bolig og spiste i glad Stemning og med god Appetit til Aften. John Starr gik villig ind paa alle den gamle Formands Planer, og hvis han ikke med saa stor Spænding havde imødeset den næste Dags Frembrud, vilde han ikke noget Sted i Verden have kunnet sove bedre end heri »Villaen«s uforstyrrede Ro.

Næste Morgen stod de alle tidlig op, indtog et kraftigt Maaltid og begav sig straks paa Vej — om det saa var gamle Mary, saa maatte hun med derud. De medbragte foruden forskelligt nødvendigt Værktøj de Dynamitpatroner, der skulde bruges til at sprænge Stenvæggen med, og Harry havde endvidere forsynet sig med en mægtig Fakkel og en særlig. stor Sikkerhedslampe, der kunde brænde tolv Timer.

»Nu til Værket!« sagde Simon Ford, da han tilligemed sine Ledsagere havde naaet Enden af det underste Galleri. Han greb et svært Brækjærn og drev det af al Kraft mod Skifervæggen.

»Vent kun et Øjeblik«, sagde Ingeniøren, »lad os først se, om alt endnu er uforandret, og om Kulgassen stadig strømmer ud.«