86
Klippe for bedre at kunne byde Vinden Trods, raabte uafbrudt, saa højt de kunde.
Jack Ryan og hans Kammerater ilede til.
Raabene gjaldt imidlertid ikke dem, men et Skibsmandskab, der sikkert uden at ane det, løb lige i Fordærvelsens Svælg.
Nogle Kabellængder fra Bredden viste der sig en mørk Masse. At det var et Sejlskib saae af Lanternerne, en grøn paa Styrbords- og en rød paa Bagbordssiden — et Dampskib maatte desforuden have ført en hvid Lanterne i Toppen af Fokkemasten. Man kunde intet Øjeblik være i Tvivl om, at Skibet, der havde alle Sejl oppe, styrede lige ind paa Kysten.
»Et Skib i Nød!« raabte Jack Ryan.
»Ja,« svarede Fiskerne. »Selv om det nu vilde vende, kunde det ikke mere gøre det.«
»Men saa lad os dog give Signaler!« raabte én.
»Hvad for Signaler skulde det være?« svarede en Fisker. »I denne Storm vil det være aldeles umuligt at holde Ild i en Fakkel«.
Under denne korte Ordveksling raabte de andre stadig, saa højt de kunde, ud mod Skibet. Men hvorledes skulde man derude kunne høre deres Raab i et saadant Vejr? Skibets Besætning var paa Forhaand afskaaret fra enhver Mulighed for at kunne undgaa den truende Stranding.
»Men hvorfor styrer de dog ogsaa netop den Kurs?« spurgte en Sømand.
»De vil maaske med Vilje sætte sig paa Grund her,« mente en anden.
