Spring til indhold

Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/118

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

108

DOKTOR MOREAUS Ø.


Saa lød Hundeglam ganske svagt, en Pjatten og Pludren, Piskesmæld og Stemmer. De blev lydeligere og derpaa atter svagere. Larmen trak sig tilbage op ad Bakken og døde hen. Jagten var forbi for en Stund.

Men nu vidste jeg, hvor megen Hjælp jeg kunde vente mig af Dyrefolkene.