4
DOKTOR MOREAUS Ø.
somt. Min Stemme var helt hæs, fordi jeg i saa lang Tid ikke havde brugt den.
"Det er en lille Koffardiskude fra Arica eller Callao. "Lykken" hedder den. Jeg har aldrig spurgt om, hvor den oprindelig hører hjemme. I Fæhovedernes Land formodentlig. Jeg er Passager og kommer fra Arica."
Støjen ovenover begyndte igen. Det var den snærrende Brummen fra før og en Menneskestemme. Saa lød en anden Stemme, der befalede en eller anden "forbandet Idiot" at holde op.
"De var ikke langt fra at dø," sagde Manden, som jeg talte med. "Sandt at sige meget nær ved det. Men nu har jeg hældt lidt Medicin i Dem. De ser paa de Saar paa Deres Arme? Ja, jeg maatte give Dem nogle Indsprøjtninger. De har ligget uden Bevidsthed i næsten tredive Timer."
Jeg tænkte mig langsomt om. Hylene fra en Mængde Hunde generede mig nu. "Tør jeg faa noget fast Føde?" spurgte jeg.
"Ja, og det kan De takke mig for," svarede han. "Lammekøddet er allerede puttet i Gryden."
"Javel," sagde jeg med Overbevisning, "jeg kunde nok have Lyst til noget kogt Lammekød."
"Men," sagde han med et Øjebliks Tøven,
