Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/146

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

136

DOKTOR MOREAUS Ø.


træd, indtil vi gik paa Jagt efter det; saa snoede det sig af Sted til den nordlige Del af Øen, og vi delte os for at kunne komme ind paa Livet af det. Montgomery vilde absolut ledsage mig. Kanakaen havde en Bøsse, og da vi fandt hans Lig, var et af Løbene krummet som et S og næsten helt gennembidt .... Montgomery skød Uhyret … Derefter holdt jeg mig til den menneskelige Skabnings Ideal — undtagen hvad smaa Væsener angaar."

Han tav. Jeg sad stiltiende og iagttog hans Ansigt.

"Saaledes har jeg drevet mine Studier i tyve Aar i det Hele — deri indbefattet ni Aar i England — og stadig er deri Alt, hvad jeg gør, noget, som skuffer mig, som gør mig utilfreds, som udfordrer mig til yderligere Anstrængelser. Stundom frembringer jeg noget bedre end sædvanligt, stundom noget daarligere, men aldrig naar jeg det Maal, som jeg drømmer om. Den menneskelige Skikkelse kan jeg nu fremstille, næsten med Lethed, saaledes at den bliver slank og yndefuld eller svær og kraftig; men ofte har jeg Ulejlighed med Hænderne og Kløerne — smærtefulde Legemsdele, som jeg ikke tør omdanne altfor stærkt. Men det vanskeligste Arbejde ligger i den omhyggelige Forbedring og Omdannelse af Hjærnen, som man nødvendigvis