16
DOKTOR MOREAUS Ø.
Montgomery vrængede hæsligt med sin nedhængende Læbe. "Han er altid fuld. Synes De, det er en Undskyldning for, at han overfalder sine Passagerer?"
"Mit Skib," begyndte Skipperen med en usikker Haandbevægelse henimod Burene, "var et renligt Skib. Se paa det nu." Det var unægtelig alt andet end renligt. "Mandskabet," vedblev Skipperen, "renlige, ordentlige Folk."
"De gik jo ind paa at tage Dyrene om Bord."
"Gid jeg aldrig havde set Deres forbandede Ø for mine Øjne. Hvad Satan .... vil De med Dyr paa den Ø? Og saa Deres Tjener .... De sagde, at han var Deres Tjener. Han er gal. Og han havde ikke noget at gøre agterude. For Fanden, bilder De Dem ind, at hele Skibet tilhører Dem?"
"Deres Matroser begyndte at hundse den arme Djævel, saa snart han kom om Bord."
"Det er netop, hvad han er — han er en Djævel, en grim Djævel. Mine Folk kan ikke døje ham. Jeg kan ikke døje ham. Ingen af os kan døje ham. De kan heller ikke."
Montgomery vendte sig bort. "Lad De bare den Mand i Fred," sagde han med et Nik.
Men nu var Skipperen bleven stridslysten. Han løftede Stemmen: "Hvis han viser sig igen i denne