Spring til indhold

Side:Doktor Moreaus Ø.djvu/38

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

28

DOKTOR MOREAUS Ø.


om Bord. "Den Vej, forbandede Herr Hold Mund. Den Vej," brølede Skipperen.

Montgomery og hans Kammerat vendte sig om ved disse Ord.

"Hvad mener De?" sagde jeg.

"Den Vej, forbandede Herr Hold Mund — det er, hvad jeg mener. Over Bord, Herr Hold Mund — og skrub Dem lidt. Vi er i Færd med at gøre Skibet klart, for Satan — rense hele Skibet. Og De skal over Bord."

Jeg stirrede forbløffet paa ham. Saa faldt det mig ind, at dette netop var, hvad jeg ønskede. Der var ingen Grund til at sørge over, at jeg gik glip af Udsigten til en Rejse som eneste Passager hos denne trættekære Drukkenbolt. Jeg vendte mig mod Montgomery.

"Vi kan ikke have noget at gøre med Dem," sagde Montgomerys Kammerat kort.

"De kan ikke have noget at gøre med mig!" gentog jeg forfærdet. Han havde det kraftigste og mest bestemte Ansigt, som jeg nogensinde har set.

"Hør nu," begyndte jeg og vendte mig til Skipperen.

"Over Bord," svarede Skipperen. "Vi har ikke længere Plads her om Bord til Dyr og dem, der