56
DOKTOR MOREAUS Ø.
vanligt, "at der var noget i Vejen med hans Øren — at dømme efter den Maade, hvorpaa han skjuler dem. Hvordan saa de ud?"
Hans Maade at tale paa overtydede mig om, at hans Uvidenhed ikke var ægte. Alligevel kunde jeg dog ikke ret godt sige Manden op i hans aabne Øjne, at jeg ansaa ham for en Løgner. "Spidse," sagde jeg, "temmelig smaa og lodne — aldeles afgjort lodne. Men den Mand er i det Hele taget et af de sælsomste Væsner, jeg nogensinde har set."
Et skarpt, hæst Hyl af et Dyr i Smærte lød fra Indelukket bagved os. Dets Dybde og Kraft viste, at det kom fra Pumaen. Jeg saa Montgomery krympe sig.
"Virkeligt?" sagde han.
"Hvor har De fundet den Skabninng
"Æh — i San Francisco .... Jeg maa tilstaa, at han er et grimt Bæst. Ikke rigtigt ved sin fulde Fornuft, forstaar De. Jeg kan ikke huske, hvor han kom fra. Men nu har jeg vænnet mig til ham, ser De. Det har vi begge to. Hvad mener De om ham.?"
"Han er unaturlig," sagde jeg. "Der er noget ved ham .... Ja, nu maa De ikke anse mig for fantastisk, men naar han kommer i Nærheden af mig, faar jeg en modbydelig Følelse, en Stramning