66
DOKTOR MOREAUS Ø.
Kavdervælsk. Snart efter blev hans Udtale mere skingrende, han slog ud med Hænderne og rejste sig op.
Saa begyndte de andre ogsaa at pjatte i Kor, idet de ligeledes rejste sig op, slog ud med Hænderne og rokkede med Kroppene i Takt med deres Sang. Jeg lagde Mærke til, at deres Ben var abnormt korte og deres Fødder tynde og klodsede. Alle tre begyndte langsomt at kredse omkring, trampende med Fødderne og svingende med Armene; der kom en Slags Melodi i deres rhythmiske Recitation, og en Slags Omkvæd — det lød ligesom "Alula" eller "Balula". Deres Øjne begyndte at funkle og deres grimme Ansigter at opklares af et underligt Udtryk af Glæde. Spyttet dryppede ned fra deres læbeløse Munde.
Pludselig, mens jeg iagttog deres groteske og uforklarlige Bevægelser, indsaa jeg for første Gang klart, hvad det var, der havde været stødende for mig, hvad det var, der havde frembragt de to uforenelige og modstridende Indtryk af, at de var mig fuldstændigt ubekendte og dog paa den særeste Maade velbekendte. De tre Væsener, der var optagne af denne mystiske Højtidelighed, var af menneskelig Skikkelse, og dog menneskelige Væsener med det underligste Skin af et velkendt Dyr
