80
DOKTOR MOREAUS Ø.
at komme til at sove, ellers svarer jeg ikke for Følgerne."
Jeg svarede ikke, men bøjede mig forover og skjulte Ansigtet i Hænderne. Lidt efter kom han tilbage med et lille Glas, der indeholdt en mørk Vædske. Dette rakte han mig. Jeg tog det uden Vægring, og han hjalp mig op i min Køje.
Da jeg vaagnede, var det højlys Dag. En kort Stund blev jeg liggende udstrakt og stirrede op i Loftet. Jeg lagde Mærke til, at Loftsbjælkerne var lavede af et Skibs Spanter. Derefter vendte jeg Hovedet og saa, at der stod et Maaltid parat til mig paa Bordet. Jeg var sulten og vilde netop til at klavre ud af Køjen, da denne foregreb min Hensigt, meget høfligt drejede sig rundt og lod mig trille ned paa Gulvet paa alle fire.
Jeg rejste mig op og satte mig til Bords. Mit Hoved var tungt, og i Begyndelsen havde jeg kun en ganske uklar Erindring om, hvad der var sket den foregaaende Aften. Morgenbrisen sendte en meget behagelig Luftning ind gennem det rudeløse Vindue, og bidrog tilligemed Maden til at forhøje den Følelse af legemligt Velbefindende, som jeg havde. Snart efter aabnedes Døren bagved mig — Inderdøren, som førte ud til Indhegningens Gaard. Jeg vendte mig om og saa Montgomerys Ansigt.
