Side:Dom-GF-redigeret-version.pdf/12

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Side 12/31

Forslaget indebærer, at ugifte samlevende i forhold til det offentlige får ansvar for at forsørge hinanden, ligesom det i dag gælder for ægtefæller efter § 2 i lov om aktiv socialpolitik. Herved opnås større ensartethed mellem ægtefæller og samlevende i kontanthjælpssystemet..."
Hvad angår spørgsmålet om beskatning af værdien af underhold kan jeg oplyse, at Skatteministeriet har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at der sikres udtrykkelig hjemmel til at undtage forsørgelse mellem samlevende par efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik for beskatning. Jeg forventer således snarest at kunne fremsætte et ændringsforslag herom.
Jeg kan bekræfte, at der ikke er tale om, at ægtepar og samlevende par ligestilles i alle henseender. Der er som jeg også tidligere har svaret tale om, at der indføres forsørgelsespligt over for hinanden for papirløst samlevende par, hvorved der fremover vil være større ensartethed mellem ægtepar og papirløst samlevende par i kontanthjælpssystemet end tidligere. Dermed kan jeg også bekræfte, at reglerne om arveret mv. i skattesystemet er uændrede ift. samlevende par.”
” Spørgsmål nr. 44:
”Mener ministeren, at hensyn til almenvellet, jf. grundlovens § 73, stk. 1, kan kræve, at det offentlige fratager en person fri råderet over egen formue samt egne formuegoder, blot for at overdrage dele af denne råderet til en anden privatperson, hvilket synes at være konsekvensen af de foreslåede regler om forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere?”
Endeligt svar:
Jeg har anmodet Justitsministeriet om bidrag til besvarelsen og Justitsministeriet har oplyst mig følgende:
1. Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:
§ 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Det følger af grundlovens § 73, at to overordnede betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i grundlovens forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt (der skal være tale om afståelse).
Om den første betingelse bemærkes, at udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73 må forstås i vid betydning. Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, såsom brugsrettigheder, servitutter og panterettigheder samt rettigheder i