Side 30/31
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 skal rettigheder og friheder efter konventionen sikres uden forskelsbehandling, og artikel 1 i konventionens Tillægsprotokol 1 knæsætter ejendomsrettens ukrænkelighed.
Det er fastslået i Højesterets dom gengivet i U.2012.1761H, at artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i Tillægsprotokol 1 finder anvendelse på en introduktionsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det kan på den baggrund lægges til grund, at retten til kontanthjælp også er beskyttet af artikel 1 i tillægsprotokollen. Som det ligeledes er nævnt i Højesterets dom, må det ved den samlede bedømmelse af reglernes forenelighed med artikel 1 i Tillægsprotokol 1 og konventionens artikel 14 tages i betragtning, at medlemsstaterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har en forholdsvis bred skønsmargin, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske politik.
Som tidligere anført var bestemmelserne i §§ 2 a, jf. 2 b, og 97 a, udtryk for en generel retlig regulering af ugifte samlevendes forsørgelsespligt svarende til den allerede gældende forsørgelsespligt mellem ægtefæller efter lov om ægteskabets retsvirkninger. Loven blev ifølge bemærkningerne gennemført, for at få flere personer ud af passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet. Det berørte som anført i forarbejderne ca. 7.200 personer. Det anførtes i lovforslaget, at kontanthjælpen ikke måtte være et livsvilkår, men skulle være en midlertidig hjælp.
På den anførte baggrund finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at reglerne om gensidig forsørgelsespligt mellem ugifte samlevende er et indgreb i strid med artikel 1 i Tillægsprotokol 1.
Ewa Ferens Møller og Bo Lyngvig, Therese Warpe Jensen og Lars Steffensen samt Susanne Betina Viola Wanda Jensen og Sonny John Carlsen har til støtte for, at artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. artikel 1 i Tillægsprotokol 1 er krænket, blandt andet anført, at ugifte samlevende blev stillet dårligere end gifte, idet de ikke samtidig opnåede samme skattemæssige fordele som ægtefæller.
Hensigten med indførelsen af forsørgelsespligt for ugifte samlevende var ifølge lovforslaget blandt andet at skabe større ensartethed mellem gifte og papirløse samlevende i kontanthjælpssystemet. Bestemmelserne medførte således en gensidig forsørgelsespligt, der i et vist omfang svarede til den forsørgelsespligt, der gælder for ægtefæller.
Der blev ikke samtidig ændret i anden lovgivning, hvor ugifte samlevende og ægtefæller ikke er ligestillet. Den omstændighed indebærer ikke, at der ved bestemmelserne i §§ 2 a, jf. 2 b og § 97 a i lov om aktiv socialpolitik skete diskrimination i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14.
