152
sige, Du er klogere end de andre og kan dømme… Men nu indser jeg, at jeg ikke behøver noget, hører Du, slet ingenting … ingens Tjeneste og Ingens Deltagelse … Jeg selv … alene … Nu er det nok! Lad mig være i Fred.”
„Saa vent da et Øjeblik, Skorstensfejer! Du er jo forrykt! Naa, som Du vil, for mig! Ser Du, Lektioner har jeg selv ikke længer, og jeg blæser dem nu et Stykke, men paa Kludetorvet bor der en Boghandler Cheruwimow, som i sit Slags er bedre end alle Lektioner. Jeg bytter ham ikke bort mod faa Timer i Købmandshuse. Han vil udgive Smaabøger, naturvidenskabelige Smaabøger — jo de gaar! Naar blot Titlerne har Værdi — Du har altid sagt, at jeg var dum, men ved Gud, Broder, der findes Folk, som er dummere end jeg! — Nu begynder han endog at snakke om en vis Retning — har naturligvis ikke Begreb om den Slags Ting, og jeg bestyrker ham naturligvis i det. Der ligger nu over to Ark tysk Tekst — efter min Mening det værste Humbug, som eksisterer … med faa Ord, det er en Undersøgelse over det Æmne, om Kvinden er et Menneske eller ikke. Det hører efter Cheruwimows Mening til Kvindespørgsmaalet; jeg skal oversætte det, og han vil blokke disse to og et halvt Ark ud til seks, saa laver vi en storartet Titel til den, en halv Side lang, og den sendes ud i Verden for en halv Rubel. For Oversættelsen faar jeg seks Rubler Arket, altsaa for hele Arbejdet omtrent femten; deraf har jeg taget seks i Forskud. Naar det er færdigt, begynder vi at oversætte noget om Hvalfisk, derefter kommer et Afsnit af anden Del af „Konfessions” — i den har vi indrammet nogle kedelige Tirader; dem oversætter vi ogsaa. Der er nemlig en eller anden, som har fortalt Cheruwimow,
