Side:Dostojewsky - Forbryderen.djvu/159

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

153

at Rousseau ogsaa har været en Slags Reditschew[1]. Jeg modsiger ham naturligvis ikke; gid Fanden tage ham! — Naa, vil Du oversætte andet Ark af „Er Kvinden et Menneske eller ikke?” Har Du Lyst, saa tag Teksten straks, tag Papir, Penne — alt bliver leveret — og der er tre Rubler; jeg har taget Forskud for hele Oversættelsen, for første og andet Ark, altsaa paa din Part kommer akkurat tre Rubler. Naar Du er færdig med Arket, faar Du tre Rubler til. Og saa maa Du endelig ikke tro, at jeg vil gøre Dig en Tjeneste med det. Tværtimod, knapt var Du indenfor Døren, saa faldt det mig ind, at jeg kunde have Brug for Dig. For det første kniber det lidt med Ortografien for mig, og for det andet er jeg lidt usikker i det tyske, saa jeg for det meste maa digte lidt til selv; men jeg trøster mig med, at det er Forbedringer; for Resten maa Pokker vide det, maaske bliver det daarligere!… Vil Du have det eller ikke?”

Raskolnikow tog stiltiende de tyske Blade, tog tre Rubler og gik uden at sige et eneste Ord. Rasumichin saa forundret efter ham.

Da Raskolnikow var kommen saa langt som til næste Gade, vendte han imidlertid pludselig om, gik atter op til Rasumichin og lagde, uden at sige et Ord, Bladene og Pengene paa Bordet igen og gik sin Vej.

„Men for Pokker, har Du Delirium!” raabte Rasumichin rasende efter ham; eller vil Du spille Komedie her og gøre mig gal! For Fanden, hvorfor er Du da egentlig kommen herop?”

„Har ingen Brug for … Oversættelser…” mumlede Raskolnikow, idet han gik nedad Trappen.

  1. En ældre Forfatter, hvis Værk: „Rejse til Moskwa” i lang Tid var forbudt i Rusland.