203
jeg Dig, et første Forsøg, som viser, at han var forfjamsket! Det var ikke en Beregning men kun Tilfældet, som reddede ham!”
„De taler, som det synes, om det nylig stedfundne Mord paa den gamle Embedsmandsenke,” vendte Peter Petrowitsch sig til Sossimow; han havde allerede rejst sig og vilde, før han gik, give nogle kloge Ord til bedste. Det var ham aabenbart magtpaaliggende at gøre et godt Indtryk, og Forfængeligheden overvandt Forsigtigheden.
„Ja; har De ogsaa hørt om det?”
„Naturligvis, her i Nabolavet…”
„Kender De Enkelthederne?"
„Det tør jeg ikke paastaa: men for mig har en anden Omstændighed Interesse, saa at sige et andet Spørgsmaal. Jeg vil ikke en Gang udbrede mig over, at i de sidste fem Aar er i de lavere Klasser Antallet af Forbrydelser øget, bortsét fra de overalt forekommende Rovanfald og Ildebrande, som vedbliver; men jeg synes, det fremfor alt er ejendommeligt, at Forbrydelserne i de højere Klasser gaar parallelt dermed og tiltager. Her hører man om en forhenværende Student, som paa aaben Landevej røver Posten; hist har Folk, som regnedes til det bedre Selskab, lavet falske Papirpenge; her, i Moskwa, anholder man et helt Selskab, som har eftergjort Præmielaans-Obligationer, og blandt de Skyldige er der en Lærer i Verdenshistorie; hist, i Udlandet, bliver en af vore Gesandtskabs-Sekretærer myrdet paa en gaadefuld Maade … Og skulde nu denne Pantelaanerske være myrdet af en af den bedre Stand — thi Bønder pantsætter jo ikke Guldsager — hvorledes skal man da forklare saadan sædelig Fordærvelse i de civiliserede Dele af vort Samfund?”
„Der et foregaaet mange økonomiske Omvæltninger i den seneste Tid…” svarede Sossimow.
