318
hvad er det for noget med Eders Besvimelser! Hm, ja … hvad var det jeg vilde…? Rigtig; — paa hvilken Maade vil Du endnu i Dag overtyde Dig om, at Du kan gifte Dig med ham … at han skatter Dig, ikke sandt? sagde Du ikke det? Du sagde: endnu i Dag — tror jeg? Eller har jeg hørt fejl?”
„Moder, vis ham Peter Petrowitschs Brev,” sagde Dunetschka.
Pulcheria Alexandrowna gav ham Brevet med skælvende Haand.
Han tog det med stor Nysgærrighed; men før han endnu foldede det ud, saa han pludselig forbavset paa Dunetschka.
„Det er besynderligt,” sagde han langsomt, ligesom pludselig truffen af en ny Tanke, „ja, hvorfor forivrer jeg mig da egentlig? Hvorfor alt dette Spektakel? Saa gift Dig da med ham i Guds Navn, naar Du endelig vil!”
Han talte med sig selv, men sagde det højt og saa ligefrem forbløffet paa sin Søster.
Endelig foldede han Brevet ud, som om han endnu var greben af en uforklarlig Forbavselse; saa læste hun det langsomt og opmærksomt hele to Gange.
Pulcheria Alexandrowna var meget urolig, alle ventede noget usædvanligt.
„Det er dog forunderligt,” sagde han efter nogen Grublen, idet han gav Moderen Brevet tilbage, uden at han dog vendte sig til nogen i Særdeleshed, „han er dog Sagfører, Adookat, ogsaa hans Tale havde et Præg deraf — og saa skriver han en saa slet Stil!”
Det gav Ryk i døm Alle, dette var ikke hvad de havde ventet.
