334
hans bredtknoklede Ansigt ikke ubehageligt; Ansigtsfarven var frisk, ikke petersburgsk.
Det tætte Haar var helt blondt, kun med et svagt Anstrøg af graat, og det brede, tætte Streg var lysere end Hovedhaaret.
Øjnene var blaa og havde et koldt Blik, stivt eftertænksomt.
Overhovedet syntes han at være en meget vel konserveret Herre, der saa meget yngre ud, end han virkelig var.
Da Sofia var kommen til Kanalen, befandt de to sig alene paa Fortovet. Han kunde iagttage hendes Grublen og Adspredthed.
Ankommen til Huset vendte Sofia sig mod Trappen tilhøjre paa Gaarden i Hjørnet.
„Ah ha! — mumlede den Ubekendte og steg opad Trappen efter hende.
Nu først bemærkede Sofia ham. Hun gik op til tredje Etage og ringede paa ved Nr. 9, hvor der paa Døren stod skrevet med Kridt: Kapernaumow, Skræder.
„Ah ha! — gentog den Ubekendte forundret over det ejendommelige Sammentræf, og han ringede paa ved Siden af paa Nr. 8 De to Døre var omtrent seks Skridt fra hinanden.
„De bor hos Kapernaumow?” spurgte han Sofia smilende; „han syede en Vest om for mig i Gaar. Jeg bor her ved Siden af hos Madam Røslich, Gertrude Karlowna … hvor det er et ejendommeligt Træf!”
Sofia saa opmærksomt paa ham.
„Vi er altsaa Naboer”, vedblev han muntert, „jeg har ikke været mere end tre Dage i Byen. Naa, paa Gensyn indtil videre!”
