Denne side er blevet korrekturlæst
385
Man saa, at han var bestemt paa at vente længe.
Det var en ikke længere ung, men kraftig Mand med tæt, lyst, næsten hvidt Skæg.
Der gik næsten ti Minuter.
Skønt det snart var Aften, var det dog endnu lyst. I Værelset var der fuldkommen Ro, selv fra Trappen hørte man ikke mindste Støj. Kun en stor Flue summede og stødte stadig mod Vinduesruderne.
Endelig blev det ikke til at holde ud, Raskolnikow rejste sig og satte sig paa Sofaen.
„Naa, sig mig — hvad vil De?”
„Jeg vidste jo nok, at De ikke sov, men bare lod saaledes,” svarede den Ubekendte og lo roligt. „Tillad at jeg præsenterer mig: Arkadij Iwanowitsch Swidrigailow.”
Ende paa første Del.
