Anden Del,
I
… Skulde det mon endnu være en Fortsættelse af Drømmen? tænkte Raskolnikow igen.
Han betragtede den uventede Gjæst forsigtigt og mistænksomt.
„Swidrigailow? Aah Vrøvl!… det er umuligt!” raabte han endelig tvivlende og højt.
Det syntes som Gæsten slet ikke undrede sig over dette Udraab.
„To Grunde foranlediger mig til at komme til Dem; — for det første vilde jeg gøre Deres personlige Bekendtskab, da jeg allerede for lang Tid siden har hørt Dem meget og fordelagtigt omtalt og for det andet haaber jeg, at De maaske ikke vil nægte mig at være mig behjælpelig i et Anliggende, som direkte berører Deres Søsters, Awdotja Romanownas Interesser. Ved min egen Hjælp, uden Anbefaling, vilde jeg maaske nu, paa Grund af en Fordom, ikke en Gang slippe ind i Entréen til hendes Bolig, men med Deres Hjælp haaber jeg..”
„Da haaber De galt,” afbrød Raskolnikow ham.
„Tillad mig et Spørgsmaal: Ikke sandt, Deres Familie kom hertil i Gaar?”
Raskolnikow svarede ikke.
