65
saa besynderligt om underligt. Han tog Bogen nærmere til Lyset og begyndte at blade i den.
„Hvor staar Historien om Lazarus?” spurgte han pludseligt.
Sofia saa egensindigt mod Gulvet og svarede ikke. Hun havde vendt sig halvt bort.
„Om Opvækkelsen af Lazarus! Find den for mig, Sofia.”
Hun kastede et Sideblik paa ham.
„Den staar ikke der!… i det fjerde Evangelium…” hviskede hun mørkt til ham uden at nærme sig.
„Find Stedet og læs det for mig," sagde han, satte sig ved Bordet, støttede Hovedet i Hænderne og saa hen for sig for at lytte.
Om tre Uger eller saa, mumlede han hen for sig, bringer de hende vel til den syvende Werst[1], da er jeg der maaske ogsaa — hvis jeg ikke er et ganske andet Sted.
Sofia gik nølende hen til Bordet og tog Bogen, da hun hørte Raskolnikows uventede Ønske.
„Har De da ikke læst det før?” spurgte hun og saa sky hen paa ham. Hendes Stemme blev stedse mere bitter.
„Jo, for lang Tid siden, da jeg gik paa Universitetet. Læs!
„Har De da ikke hørt den i Kirken?”
„Jeg … gaar ikke i Kirke. Gaar Du ofte derhen.”
„N—nej,” hviskede Sofia.
Raskolnikow smilte.
- ↑ Galehuset, som ligger syv Werst fra Petersborg.
