137
hende, vilde vise disse „usle, afskyelige” Husfæller, at hun ikke blot forstod „at leve og at modtage Gæster”, men ogsaa, at hun slet ikke var opdragen for en saa elendig Tilværelse; at hun havde faaet sin Opdragelse i „en Obersts noble, ja man kan sige aristokratiske Hus” og at hun ingenlunde var forberedt paa selv at feje Gulvet og om Natten vaske Børnenes lasede Tøj.
Saadanne Anfald af Stolthed og Forfængelighed gør sig ofte gældende hos det fattigste og mest forkuede Menneske og bliver til en Fristelse, som det ikke kan modstaa.
Katerina Iwanowna var for Resten slet ikke af de forkuede; hun kunde vel tage sin Dyd af Forholdene, men at kue hende moralsk, at skræmme hende og underkaste hende en fremmed Vilje, det var ikke muligt.
Sofia sagde med fuld Ret om hende, at hendes Hoved var begyndt at blive svagt. Man kunde vel endnu ikke antage det for afgjort og endelig fastslaaet, men der var særlig i det sidste Aar virkelig stormet saa meget ind paa hende, hun havde udstaaet saa mange Kvaler, at det ingenlunde var umuligt, at hendes stakkels Hoved kunde være bleven svækket.
Lægerne siger forøvrigt ogsaa, at en hæftig Lungetæring ogsaa har en forstyrrende Indflydelse paa de aandelige Funktioner.
Ved Gæstebudet fandtes der vel ikke Vine af forskellige Sorter, men Vin fandtes der; desuden Brændevin og Rom, alt af den afskyeligste Kvalitet, men i tilstrækkelig Mængde. Af Mad, foruden Kutja (den Risret, som er uomgængelig ved et Gravøl), var der tre eller fire Retter, alle fra Amalia Iwa-
