168
for vi kom — jeg vilde kalde hende ud og fortælle hende, at der var lagt hundrede Rubler i Lommen paa hende. Men i Forbigaaende gik jeg først ind til Damerne Kobylätnikow for at bringe dem Bogen „Den positive Methodes almindelige Resultater”, men især for at anbefale dem Opsatsen af Piderit, og for Resten ogsaa den af Wagner; derefter kom jeg herind — og finder Stuen i dette Oprør! Kunde jeg nu have havt alle disse Tanker og Betragtninger, hvis jeg ikke havde set, at De stak hende de hundrede Rubler i Lommen?”
Efter at Andrej Ssemjonowitsch havde sluttet sin ordrige Fremstilling med denne logiske Sætning, var han saa udmattet, at Sveden løb ham nedad Ansigtet. Han var desværre ikke en Gang i Stand til at udtrykke sig ordenlig paa Russisk og noget andet Sprog kunde han forøvrigt heller ikke og heraf fulgte, at han blev ganske udmattet, ja næsten afkræftet, af denne Anstrængelse. Ikke desto mindre havde hans Foredrag gjort en uhyre Virkning. Han havde talt med saadant Eftertryk og saadan Overbevisning, at aabenbart alle troede ham. Peter Petrowitsch følte, at hans Sag stod ilde.
„Hvad kommer det mig ved, at De har faaet al Slags dumme Spørgsmaal i Hovedet?” raabte han, „det er ikke noget Bevis! De har maaske drømt det altsammen! Jeg siger Dem, min Herre, at De lyver! De lyver og bagtaler mig, fordi De ærgrer Dem over, at jeg ikke er gaaet ind paa Deres atheistiske Planer — det er hele Sagen!”
Men denne Udflugt nyttede ikke Peter Petrowitsch noget. Tværtimod hørtes der en almindelig Murren.
„Naa saa det er det Du vil!” raabte Lebesätnikow, „Din Løgner! Kald bare paa Politiet, jeg skal nok aflægge Ed! Jeg kan kun ikke begribe,
