255
Vilje skal ske. Spadser nu bare lidt, men blot ikke for langt, om jeg tør bede. For Resten, for alle tilfældes Skyld har jeg endnu en liden Bøn til Dem,” tilføjede han sagtere, „den er vel lidt kilden, men dog vigtig nok: Det Tilfælde forudsat — som jeg for Resten ikke tror paa, og som jeg ikke anser Dem i Stand til — altsaa for det Tilfælde, at der i disse fyrretyve eller halvtredsindstyve Timer skulde komme en Lyst over Dem til at give dette Anliggende en anden Afslutning, jeg mener paa en eller anden fantastisk Maade — at lægge Haand paa Dem selv — det er en taabelig Forudsætning, jeg her udtaler, og jeg beder Dem derfor om Undskyldning — — saa efterlader De Dem vel en liden Lap, kort, men tydelig — saadan bare et Par Linjer, bare to smaa Linjer, og omtaler deri ogsaa Stenen; det vil jo være det anstændigste. Naa, og saa paa Gensyn.... Jeg ønsker Dem gode Tanker og velovervejede Beslutninger.”
Porphyrius gik og undveg at se paa Raskolnikow mere.
Denne gik hen til Vinduet og ventede saa længe, til den anden formodenlig maatte være kommen ud paa Gaden og et Stykke bort.
Saa forlod han selv Værelset.
XIV.
Raskolnikow ilede hen til Swidrigailow.
Hvad haabede han af ham? — han vidste det ikke selv. Men det syntes, som om dette Menneske havde en Magt over ham. Efterat han havde faaet Klarhed over dette, kunde han ikke længer være rolig;
