353
bragt i Erfaring og leveret Bevis for, at Forbryderen Raskolnikow i den Tid, han besøgte Universitetet, med sine ringe Eksistensmidler havde understøttet en fattig, svindsottig Kammerat og i henved et halvt Aar saa godt som ganske underholdt ham. Da denne døde, tog han sig af hans gamle, værkbrudne Fader, som deu Afdøde næsten fra sit trettende Aar havde forsørget ved Arbejde, og Raskolnikow anbragte endelig denne Fader i et Hospital og lod ham tilsidst begrave.
Ogsaa disse Meddelelser havde en gunstig Indflydelse paa Afgørelsen af Raskolnikows Skæbne.
Hans forhenværende Værtinde, hans afdøde Forlovedes Moder, Enken Sarnitzin, gav den Oplysning, at da hun endnu boede i sin tidligere Lejlighed ved „De fem Hjørner”, havde Raskolnikow en Nat under en Ildebrand reddet to smaa Børn ud af den af Flammer omspændte Bolig og derved forbrændt sig slemt. Denne Sag blev nøje undersøgt og bekræftet af mange Vidner.
Kort sagt, Processen endte dermed, at Forbryderen, i Betragtning af hans frivillige Tilstaaelse og en Del formildende Omstændigheder, kun blev dømt til otte Aars Tvangsarbejde af anden Klasse.
Straks ved Processens Begyndelse var Raskolnikows Moder bleven syg. Dunja og Rasumichin havde gjort det muligt at skaffe hende ud af Petersborg, saa længe Forhandlingerne stod paa. Rasumichin havde valgt en ved Jernbanen beliggende By ikke langt fra Petersborg for at kunne have Mulighed for at følge Processens Gang og dog saa ofte som mulig kunne se til Dunja.
Pulcheria Alexandrownas Sygdom var meget ejendommelig, det var en Nervesygdom, der var sammenknyttet med delvis Sindsforvirring.
Da Dunja vendte tilbage fra den sidste Sam-
