Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/113

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

95

Guldvægten.

Guldvægten.

(Efter et engelsk Motiv.)




Ved Vægten sad den rige Mand, det var en Mønt han ejed,
det var en fattig Enkes Guld, det sidste Guld hun vejed,

„Din Mønt har ej sin fulde Vægt! Hvis ikke jeg skal tage
imod den for dens halve Værd, saa tag den her tilbage.“

Men Enken stammer bedende med taareblændet Øje:
„Ak Herre! Vei den om igjen, og regn det ej saa nøje.“

„Saa see da selv: den er for let — det hjelper ej Du klynker!“
Han vejer den paany — men see: Fuldvægtig Skaalen synker.

Ja Skaalen sank. Den rige Mand forundrede sig saare —
Han aned ej at Mønten blev fuldvægtig ved — en Taare.