108
Ole Smed.
En ny Vise
om Ole Pedersen Smed, hvorledes han levede
og døde m. m.
En Vise vil jeg kvæde om gamle Ole Smed,
Enhver til Trøst og Glæde og Ingen til Fortred.
Hvad Manden har bedrevet, det er just ikke stort,
Men Visen, jeg har skrevet, er ogsaa simpelt gjort.
Hans Moder, hun hed Dorthe, hans Fader hed Peer Smed;
Han er nok død og borte, og det er hun nok med.
Om Oles første Færden er grumme Lidt bekjendt,
Men, han kom nok til Verden som andre Folk omtrent.
Det gik ham først lidt ilde i Skolen, thi han saa:
Den megen Lærdom vilde ej rigtig bide paa;
Men tabte han vel Modet? Nej — Ole han var tryg! —
Hvad ej han fik i Ho’det, det fik han paa sin Ryg.
At blive confirmeret, var ej saa let en Konst,
Derpaa han speculered et Par Aarstid omsonst;
Men, hvordan det nu kom sig, saa slap han frem en Dag,
Thi Præsten han var om sig — det gjaldt et Vognbeslag!
