Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/170

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

148

Før og nu.

Før og nu.




Man hører megen Snak og Sang
om Kæmper nufortiden:
nej, Kæmper havde vi engang,
men — det er længesiden!
Nu er man dannet, pæn og tam
og fiin — jo finere jo bedre! —
Ja, det er reent ud sagt en Skam,
hvor lidt vi ligne vore Fædre.

De havde ikke Snørliv paa,
som Helte nuomstunder.
De gik med Staaltraadspaletot
og Kobbervest derunder.
Da saae man aldrig nogen Mand
med sværtet Skjæg og brændte Lokker.
Han bar en Hat af Malm — saadan
som en af vore Kirkeklokker.

Da drak man ej af Fingerbøl
Liqueur og vandet Toddy;