Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/175

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

153

Verden og jeg.

Ja mangt et Puds i Stort og Smaat
har vi hinanden spillet;
men volde den en Taare blot,
det har jeg aldrig villet.
Min Mening er, at salig Knud
har Ret til Punkt og Prikke:
„Kan vi ej lee dens Galskab ud —
Bort græde vi den ikke!“

Nej Verden leve — var den nok
saa skrøbelig og syndig!
Dens Børn er dog en morsom Flok,
og Jorden — den er yndig!
Og har vort hele Liv endog
lidt mindre Lys end Skygge —
saa: Skaal for Verden! — Den er dog
Vorherres Mesterstykke!