Denne side er blevet korrekturlæst
152
Verden og jeg.
Og hade Verden kan jeg ej,
Nej, tvertimod bekjender
jeg ligefrem, at den og jeg
er gamle gode Venner;
den har jo vistnok sine Fejl,
og de kan være store,
men naar vi see os ret i Spejl,
saa har vi ogsaa vore.
Den er en Smule malitiøs,
og sommetider har den
saagar en lille Skrue løs,
men — det er som man ta’er den.
Det kan bevises meget let:
Hvis vi og vore Fædre
blot altid havde handlet ret,
saa var den meget bedre.
Mig har den ofte drillet, men
er det en Grund til Fjendskab?
Nej, naar jeg driller den igjen
er det af pure Venskab.
Dens Nykker og dens Luner ta’er
jeg mig bestandig rolig,
og vil den gjøre sig til Nar,
saa hjelper jeg den trolig.
