Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/187

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

165

Svanen.

Solen sank. Nu fylder haablos Længsel
 Svanens pandserdækte Bryst.
Alle Toner svulme, fra sit Fængsel
iler Sang og Sjæl mod fjerne Kyst,
og det stolte Hoved langsomt dukker
ned i Havets dybe, dunkle Blaae.
Kolde Bølge! Siig hvorfor Du sukker —
kunde Du vel Svanens Sang forstaae?





11