176
Riimbrev.
og Flyveposten og Berlingske Tidende
bragt det til Guds og Hvermands Vidende
lige fra Nørre- til Amager-Port —
Usalige Peter, hvad har Du dog gjort!
Jeg kiender Dig jo som en skikkelig Fyr,
godmodig, tjenstfærdig,
og kort sagt: elskværdig
saavel imod Mennesker som imod Dyr,
og jeg har desaarsag slet ikke forstaaet,
hvorfra Du har faaet
den sælsomme Nykke:
paa Død og Ulykke
og Kval og Fortvivlelse, Midnat og Skygge
og Gravlugt og Ligkistepinde at brygge
en saadan forgiftig og bitter og suur
poetisk Mixtur
som den, Du saa kjækt har
udgivet for Nectar
og ladet servere for Store og Smaa —
Hvad tænker Du paa!
En Femten-Arks-Dosis som den, Du har givet,
kan magelig skille et Mandfolk ved Livet;
og slig en Masse, troer Du, Enhver,
endogsaa Kvinder og Børn, kan nyde! —
Hør Peter! Om jeg var Stadsphysicus her,
saa lod jeg saagu Dine Digte forbyde.
Fortæl mig dog, Kjære,
hvorlunde Du fik
