Spring til indhold

Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/199

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

177

Riimbrev

det Indfald at dyrke den sorte Lyrik! —
Dog nej, lad kun være:
Formodentlig veed
jeg bedre Besked
om denne Affaire
endnu
end Du,
og skjøndt det er mere,
end Du kan begjære,
skal jeg nu forsøge at orientere
Dig lidt i Din egen poetiske Sphære.
Dog først maa Du høre en hjemmegjort Fabel —
særdeles prosaisk, men højst applicabel.


En Kæmpe var kommen til Dvaergenes Land,
og Dværgene saae paa den store Mand.

De saae med Forundring, at naar han stod
rank og ret, var han otte Fod.

Men det var kun sjelden man saa ham rank,
hans Nakke havde en lille Skavank.

Den var noget bøjet — en reen Bagatel —
Kampen var Kæmpe alligevel.

Og hver en Dværg gik og tænkte: hvordan
skal jeg dog blive en Kæmpe som han!