Side:E Bøgh Digte 1860.djvu/21

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

13

Kongen og Narren.

Sin Skjæbne sled han trøsigt, til Nar var han jo fød,
som Nar han leved lystigt hos Kongen til sin Død.

Men vi og vore Lige er af en anden Slags,
og gav man os et Rige, saa blev der Løjer strax —
Vi skulde ikke rende vor Vej — Nej tro mit Ord:
Vi skulde endevende den gode gamle Jord!

See Solens Straaler spille hen ad den blanke Sø —
der ligger jo den lille allerkjæreste Ø —
Og Klaus’es Trone venter — det er jo ret en Skam!
Kom hid hans Descendenter at succedere ham!