29
Gulddaasen.
foer op, og skreg: Gud frie os vel —
der kjørte en Baron tilhove!
Men oppe paa det høje Slot
var Veiret godt.
I hvert Physiognomi man læste
det inderligste Velbehag.
Man mærked strax, at Vinden blæste
just fra den bedste Kant idag. —
Sligt maatte vor Baron forstaae;
thi Hofmænd er Physiognomister.
Saasnart han blot i Afstand saa
de præsenterende Gardister,
udbrød han lettet: „Gud skee Lov!
nu veed jeg, hvad jeg har behov!“
Og Equipagen han forlod
med frejdigt Mod.
Han havde allerede sagt sig,
hvorledes Barometret stod,
og seet, at Stormen havde lagt sig.
Og snart han kom
til Vished om
Ufejlbarheden af sin Dom —
Gardistens Ansigt var sandfærdigt:
Det var mærkværdigt,
hvor naadig Kongen var idag.
Det syntes, som han fandt Behag,
i hvert et Ord, Baronen sagde,
