30
Gulddaasen.
og selv da denne forelagde
Hans Majestæt et nyt Project
af største Vægt
for Kongen, for hans hele Slægt,
for Land og Folk — kort for Enhver
og Baron Gyllenstam især,
saa laante Fyrsten naadigt Øre
og svarte: „Ja, det la’er sig høre.
Ialtfald — bedste Hr. Baron! —
saa har De nu min Protection,
og jeg skal see, hvad jeg kan gjøre!“ —
See, det var Ord at høre paa!
Men, da Baronen skulde gaae,
blev Kongens Naade først fuldstændig:
Han skjænkte ham højstegenhændig:
sit Billed en miniature,
indfattet i en smuk og dyr
Gulddaase, som paa alle Kanter
var velbesat med Diamanter.
En saadan Gunst, en saadan Ære,
en saadan Daase fremfor Alt,
var meer, end Manden kunde bære, —
det saa man strax paa hans Gestalt,
da han steg ud af Cabinettet.
Nu Var hans Blik mod Loftet rettet,
hans Sjæl var voxet, og hans Krop
var svulmet til en dobbel Drøjde,
hans Knebelsbart var strøget op,
