32
Gulddaasen.
af Hofmænd udenfor i Salen,
saa gav han sig i Snak med dem,
og vidste snart ved en beqvem
Anledning at faae drejet Talen
paa usædvanlig Fyrstegunst,
og siden var det ingen Konst
for slig en Diplomat at snoe
sig til sit lille Apropos:
Han fik sin Daase frem, og Alt
blev nu fortalt.
Dog gjorde han ej Tiden lang,
men afbrød selv: „Al denne Naade
og denne prægtige Præsent
er mig en uforklarlig Gaade!“
Men midt i Kredsen stod desværre
en gammel munter Kammerherre,
der kjendte lidt til Alleslags —
Han kunde løse Gaaden strax,
han svarte tørt: „Jeg synes Sagen
er klar som Dagen!
Det er jo altid velbekænkte
Præsenter, man fra Kongen faaer,
naar han idag en Daase skjænkte,
saa gav han sikkert Snuus igaar!“
Man loe — Baronen stemte i
og gav ej mindste Harm tilkjende;
men hans Courage var forbi —
og min Fortælling er tilende.
