45
Sjælevandringen.
opfyldte denne Pligt til Punkt og Prikke. —
Hvad Under derfor, at vor Ven
strax hængte Buen bort igjen,
og samlede den Dødes Frænder
og gode Venner!
Og døde Folk har Venner nok! —
Det var fast en utallig Flok,
der fulgte efter Præstens Baare
i Sørgeskridt og Sørgedragt —
og man har sagt,
da han blev lagt
paa Baalet, stod saagar en Taare
i Øjet paa hans Eftermand —
og neppe kan
vel nogen salig Præst begjære
en større Ære!
Nu var han brændt med al Honneur,
men det var knapt besørget, før
der hændte Noget, som saa hyppigt hænder:
de kjære Frænder
kom i et ret alvorligt Klammeri
om deres respective Arveparter,
og det er klart: der
gik Aar og Dag, før Striden var forbi.
Da den var endt, og Bumbo atter rolig
sad i sin Fædrebolig,
