104
»Jeg!«
»Ja, hele Aftenen — og endskønt det er min Fødselsdag.«
Kragh saa’ ned for sig:
»Det kan nok være, at jeg er lidt gnaven.«
»Er der da noget i Vejen, Erik?
Hun sagde det med virkelig Ængstelse.
»Nej, paa ingen Maade — hvor kan du tro? Nej, slet ikke noget særligt.«
»Du er saadan i Almindelighed misfornøjet?«
»Ja — du véd det, undertiden synes jeg, det Hele er temmelig kedsommeligt. Det er jo smaa Forhold. Byen er trist — offenlige Glæder, om jeg saa maa sige, gives ikke — og Ens Liv kan forekomme noget meningsløst, uden Maal og uden Resultat.«
»Det lyder smukt, men lidt almindeligt. — Du keder dig — ikke sandt?«
»Det er for kort et Résumé. Men — noget er der i det!«
»Ja, saa véd jeg ikke bedre Raad, min Ven, end at du forsøger at more dig saa godt, du kan.«
