105
»Tak skal du have!«
»Du behøver ikke at være ironisk — for det er mit ramme Alvor.«
Hun havde rejst sig og kom hen til ham, som sad ved Bordet og fingererede nervøst med noget af Barnets Legetøj. Hun strøg ham over Haaret:
»Er du ked af din gamle Kone? Det var jo slemt — men hvad skal vi gøre? Se til at more dig lidt — udenfor! Jeg har det godt med Dorothea og forlanger ikke bedre, og du er jo altid god mod os begge.«
Hun bøjede sig ned og kyssede ham.
»Du er god,« sagde han blidt og kyssede hendes Haand.
»Og nu vil jeg i Seng — ellers bliver vi nok for sentimentale. Gaar du med?
»Jeg kommer straks,« svarede han lidt forlegent, »jeg vil bare ordne noget inde hos mig.«
Men da hun var gaaet, sad han næsten en halv Time urørligt paa Stolen. Og da han kom ind i Sovekamret, sov hans Kone — eller lod i alt Fald, som hun sov.
