120
og hørt, at hun vilde drikke Te hos dem, førend han diplomatisk sagde:
»Saa faar jeg desværre kun kort Glæde af Fruens Besøg, for jeg skal nødvendigt gaa Klokken ti. Jeg skal træffe en Kollega endnu i Aften — vi skal møde i samme Sag og maa først aftale med hinanden, hvordan vi skal fordele Lys og Skygge.«
Hans Kone lo og sagde spøgende:
»Det lyder net!«
Men Fru Duncker saa’ ud for sig med sine smaa begærlige Øjne og sagde:
»Jeg kommer til at nyde godt af Advokatens Selskab, saalænge jeg er her, for jeg maa ogsaa afsted Klokken ti. Jeg har endnu saa meget at gøre i Aften —«
Og idet hun henvendte sig til Fru Flemming, gav hun en ordrig Beskrivelse af de utallige Ting, som hun endnu havde at besørge, inden hun med frelst Samvittighed kunde flytte ud paa Landstedet. Vel stod det fuldstændigt monteret, men hun maatte nu alligevel have et Par Vognlæs med.
Imedens hun snakkede løs saaledes, var der faret Elektricitet gennem Flemming. Hans
