Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/133

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

121

List var lykkedes, hans Plan slog til. Hun havde bestemt sig til at gaa samtidigt med ham, og de skulde altsaa følges. Han kom til at køre med hende, som hun dengang havde tilbudt, og saa — ja saa vilde han brænde sine Skibe. Han mindedes de Ord, en Franskmand havde sagt, at om det kun lykkedes én Gang af ti: man skulde altid prøve. Og hans Øjne straalede, og han rettede sig uvilkaarligt og fik igen sin gamle Kavalleriofficer-Holdning.

Men kommer da hendes Vogn Klokken ti, spurgte han sig selv, pludselig angst, har hun bestilt den saa tidligt?

Denne Gaade løstes. Thi et Kvarter efter bad Fru Duncker, om hun maatte benytte Telefonen et Øjeblik. Begge Ægtefæller var diskrete nok til ikke at gaa ud med hende til Telefonen. Men da hun kom tilbage, syntes Flemming, at hendes Øjne mødte hans med et underfundigt Blik.

Han var lidt febrilsk, dog hans Kone mærkede sikkert intet. Hvor skulde hun ogsaa kunne det? Der havde aldrig været Skygge af Mistanke til ham i hendes Sind. Lige saa lidt som det var tænkeligt, at hun kunde være