122
Flemming utro, lige saa lidt faldt det hende ind at tvivle om hans Troskab. Desuden netop Flemmings ægteskabelige Rolighed, paa hvilken hun hin Aften havde modtaget et saa ydmygende Bevis, var hende en Garanti for hans Kølighed overfor andre Kvinder.
Derfor, da Vognen holdt udenfor og Fru Duncker skulde afsted, syntes intet hende naturligere end at Flemming beredte sig til Opbrud. Og da Fru Duncker med velberegnet Forsigtighed spurgte, om Flemming skulde samme Vej som hun, og paa et bejaende Svar tilbød at køre ham det største Stykke, udtalte Fru Flemming sin Glæde herover. Det var rart, at Flemming kunde blive befordret saa godt og nemt i det Regnvejr.
Og saa tog de to Farvel og gik sammen ned ad Trappen, og Flemmings Hjærte bankede stærkt, og han strøg nervøst sin Knebelsbart, medens Fru Duncker sendte en Sky af Parfume op imod ham, idet hun gik foran uden at vende Hovedet.
Denne Gang steg han ind med i Vognen.
Næppe havde han sat sig, førend Fru Duncker med en Beklagelse over Varmen — Vog-
