Denne side er blevet korrekturlæst
XII.
Fru Baltzer var kommen ind i Gruben med det roligste Ansigt, medens Flemming, enerveret ved den sidste Sindsbevægelse, saa’ temmelig forpjusket ud. Hun satte sig og bad ham undskylde hendes Komme »ad den nemme Vej«, der jo var behagelig for en Dame — men han havde selv givet Lov.
Hun saa’ uhyre dejlig og fristende ud, skønt hun tilsyneladende var tarveligt klædt. Men Tøjet sad, som det klæbede ind til Kroppen, og Silken nedenunder knitrede ved den mindste Bevægelse af den uldne Overkjole.
Flemming havde fattet sig og troede atter paa, at Byttet var ham i Hænde, og i en lidt overlegen Tone spurgte han hende, om hun
